Hvis der stadig findes journalister, der ikke har fattet, hvad det er, der er på spil i den fagre nye online verden, burde de næsten have været med til et møde, jeg deltog i før weekenden. For så kan det være, de forhåbentlig havde fået øjnene op.
På dette møde måtte jeg som uddannet journalist lide den tort at sidde og høre to rimelig toneangivende konsulenter herhjemme sidde og sige, at indhold på nettet ingenting er værd, og at der ikke er nogen forskel på, om afsenderen af en eller anden nyhed er TV 2 eller Jyske Bank.
Undskyld, men må jeg lige være her?
Udover at jeg synes, det er hysterisk morsomt, at to konsulenter, der lever af at levere løsninger, der også indeholder indhold, til en masse store kunder, sidder og siger, det de leverer dybest set ikke er noget værd, mener jeg i al beskedenhed, de tager fuldstændig fejl på en måde, som kun ikke-indholdsfolk kan tage fejl.
Naturligvis har indhold en værdi. Indhold er det, der binder alting sammen. Indhold er det, vi interagerer med og f.eks. er sociale omkring. Indhold danner udgangspunkt for styrken i de relationer, vi har til andre. Indhold får os til at tage action i forhold til forskellige gøremål eller problemstillinger. Indhold gør en kæmpe forskel.
Men…
Journalisterne har en forbandet pligt til at sørge for, at det indhold, de sætter deres byline på virkelig har en værdi for almindelige mennesker. Værdi forstået på en sådan måde, at den enkelte modtager af det intuitivt forstår værdien i forhold til sit eget liv og interesser. Og dermed sætter pris på det. Og i sidste ende også ender med at betale for det.
De to kære konsulenter kan nemlig kun sidde og sige sådan, fordi der på internettet er alt for meget ligegyldigt indhold. Alt for meget indhold, hvor kvaliteten er pivringe. Alt for meget indhold som ikke gør anden forskel end at fylde lidt i diverse lyslederkabler. Alt for meget indhold, der ligeså godt kunne være kommet fra en eller anden virksomhed som fra et troværdigt mediehus.
Vi som journalister har selv været med til at bringe os i denne situation. Og vi sidder heldigvis også med nøglen. For ved at sikre værdi, relevans og mening i de ting, vi beskæftiger os med, sikrer vi, at det ikke er to teknokrater som disse konsulenter, der kommer til at drive udviklingen og i sidste ende bidrage med endnu mere støj og ligegyldighed, fordi de dybest set ikke forstår værdien af ordentligt indhold, om det så blev præsenteret lige i snotten på dem.
Journalister, det er bare om at komme i gang. Hellere lige nu end i morgen.
Kan man forestille sig et “koncentreret web” hvor kun det indhold der har virkelig værdi, findes?
En slags feedreader der også kan sortere det kedelige fyld fra?
Hvem ville være dér? Hvem ville ikke?
Mon ikke “værdi” og “indhold” som begreber trænger til en afpudsning?
I gamle dage sagde vi at “content is king”.
Det lyder fuldstændig groteskt at professionelle mediefolk komme med den slags udtalelser. Måske en misforståelse af at information er “værdiløs” fordi den er fri og gratis (Chris Anderson-style)?
Fordi information på nettet har potentialet til at vriste sig fri af det økonomiske marked, betyder det bestemt ikke at den er værdiløs. Vi “handler” eksempelvis stadig på markedet for omdømme og bytter tjenester i en slags “digital naturalieøkomoni”.
Personligt kan godt lide definitionen af information som “en forskel der gør en forskel”, eftersom den understreger det relative i information og derved også det uendelige potentiale for den uendelige kapacitet på nettet.
@Gunnar: Om man kan forestille sig et koncentreret web, skal jeg ikke kunne sige. Men jeg tror meget på kurator tankegangen og på, at en stor del af værdien for journalister fremover bliver at kurere indhold og filtrere støjen fra. Og at folk vil se det i sig selv som værende så værdifuldt, at de vil betale for den form for indhold.
@Johan: Jeg er fuldstændig enig med dig. Og synes faktisk også, at Chris Anderson i sin bog er en anelse på vildspor – eller som minimum bliver groft misforstået af folk, der tror, gratis i sig selv er en forretningsmodel. Der er altid værdi involveret, og når værdi er involveret og bliver værdisat i forbindelse med en transaktion (selvom den er ikke-monetær), er denne i min verden alt andet end gratis.
Definitionen du omtaler, har jeg aldrig hørt før. Men jeg kan godt lide den
.
Personligt syntes jeg at Anderson bliver misforstået. Folk positionerer ham som om at hans bog hedder “nye marketingsstunts med gratis”. Dette hindre de fleste at se det nye fænomen som han forsøger at beskrive: nemlig at der er opstået noget der med fordel kan behandles som gratis (hvilket også afspejles i internetmanifestet http://www.internet-manifesto.org/).
“A difference which makes a difference” er iøvrigt fra Gregory Bateson.
“A diference which makes a difference” har Bateson, så vidt jeg husker fra Peirce.
LOL
- Min far ville have hævdet at Rabelais havde været først ude.
Yop – rystende oplevelse, dét kan jeg levende sætte mig ind i. Og enig i at den situation er vi journalister selv skyld i – langt henad vejen.
Jeg tror også på kuratormodellen, fordi journalisterne skal gå fra at være gatekeepere (ja, den rolle er jo heldigvis røget for år tilbage ) til at være hjælpere for netsurfere til at finde frem til de validerede informationer og den validerede viden på nettet.
Det tvinger også journalister til at møde brugerne i øjenhøjde og gøre dem til deltagere fremfor passive forbrugere.
Men det var da godt nok en særpræget omgang kommentarer, de to konsulenter kom med.
Godt brølt.