Helge og Brian vs Facebook

Nej, det er ikke en forkamp inden Kessler-kampen lørdag. Det er tværtimod videnskabsminister Helge Sander (V) og justitsminister Brian Mikkelsen (K), der i går var kaldt i samråd for at forklare, hvordan Facebook kan operere uden at følge dansk lovgivning samt ikke mindst, hvad de to ministre har tænkt sig at gøre for at få Facebook til at makke ret.

Er jeg mon den eneste, der finder dette en anelse morsomt? Dels har jeg svært ved at tro på, at nogle i ramme alvor kan mene, at disse to overhovedet kan gøre en forskel i denne sag. Og dels finder jeg det underligt, at man overhovedet vil bruge folks tid på noget, der har så små chancer for rent faktisk at udmønte sig i noget konstuktivt.

Alligevel ser jeg umanerligt frem til at finde ud af, hvad der kom ud af samrådet? Hvad actions er herfra? For hvad kan ministrene reelt set gøre? I sidste instans kan de måske banne Facebook fra dansk jord. Men dels er det fuldstændig utænkeligt og – så vidt jeg ved – uden nogen som helst historisk parallel. Og dels er der næppe nogle professionelle politikere i kongeriget, der vil risikere at lægge sig ud med halvdelen af Danmarks vælgere…

You can leave a response, or trackback from your own site.

Leave a Reply