“You’re the real thing
Yeah the real thing
You’re the real thing
Even better than the real thing
Child…”

- “Even Better Than The Real Thing”, U2

Jeg er ikke den første, der bringer denne tanke til torvs, men derfor kan jeg jo godt erklære mig enig alligevel:

Bare hele IT Factory sagen ikke betyder, at vi vil få flere shows med Finn Nørbygaard. Please, fri os for det.

For får vi det, kan vi med sindsro snakke om, at krisen i det danske samfund er blevet total.

I går aftes gjorde jeg noget, jeg aldrig har prøvet før: Jeg gik alene i biografen. Jeg tænkte, at når nu alle andre var ude og more sig eller hygge sig med venner og familie, skulle Fanden da stå i, at jeg skulle sidde herhjemme og kukkelure. Så jeg gik ind og så den nye James Bond film “Quantum of Solace”.

Jeg skal indrømme, at det var noget af en blandet landhandel. Jeg ved ikke, hvor meget det betød, at jeg sad der for mig selv i mørket, men filmen fængede mig ikke. Faktisk lykkedes det mig undervejs at falde i søvn. Og det er vel næppe meningen, er det?

Misforstå mig ret. Jeg synes Daniel Craig er den bedste Bond siden Sean Connery - ja, på nogle områder måske endda bedre. Men jeg synes altså, handlingen var tynd. Og så vil jeg give Jesper Christensen ret i, at det er uforståeligt, hvorfor de danske medier går i selvsving over hans yderst lille rolle i filmen. Men hvor er det bare typisk.

Nej, så langt er det ikke kommet endnu. Men mon ikke det kan gå så galt engang? Når nu Per Linck, manden bag det andet kuldsejlede dagbladsprojekt i nyere tid, “Dagen”, kunne få en film, må Morten Lund, Svenn Dam & co. da bestemt også kunne få det. Det mangler da bare med alle de midler, der iøvrigt er blevet spildt på en fuldstændig tåbelig krig.

Nuvel, indtil videre må vi så nøjes med, hvad der ser ud til at blive en mindre føljeton i samarbejde mellem Morgenavisen Jyllands-Posten og Mediawatch. Første afsnit kom i dag, og det er artig læsning om Morten Lund og hans mange millioner, man læser om. Det er faktisk en film værdig.

Desværre har Mediawatch valgt at lægge historien ind bag deres abonnementsmur. Så du må til lommerne, hvis du vil læse den (medmindre du altså kan finde den på JP.dk). Personligt forstår jeg ikke modellen. Hvis jeg havde noget indhold, der ville være så meget polemik om ville jeg åbne op og lade kunderne få smag for, hvad jeg i øvrigt ellers tilbyder og ad den vej få langsigtede abonnenter i spil. Ikke en kortsigtet løsning som denne. Men det er jo ikke mit bord.

De fleste ved, at TV 2 er i krise. Kassen er tom, seerne siver fra hovedkanalen, og mediehuset har mere end svært ved at finde ud af, hvordan man igen kommer i tråd med den almindelige dansker hjemme ved kakkelbordet.

Der var ellers en oplagt lejlighed til at ændre på det: Det forestående 20 års jubilæum. Men i stedet for at vise danskerne, hvorfor TV 2 her 20 år efter monopolbruddet stadig er en relevant kanal, vælger man at fejre fødselsdagen…med genudsendelser. Af ‘Lykkehjulet’, ‘Jeopardy’, ‘Den Store Klassefest’ og ‘Scenen er din’.

Jeg fatter virkelig minus. Se fremad ved at fejre fortiden. Wow…