Man må sige, at russerne kommer hurtigt efter det. Trods årtier i kommunismens skygge, lærer de ret hurtigt kapitalismens grundregler om udbud og efterspørgsel samt hvornår det kan være opportunt at lægge en rigtig pres-ball. Anderledes kan man vel næppe tolke, at de nu har lukket helt for gassen til Europa via Ukraine, just som Europa fryser som bare den?

Eller kan man?

Der går stort set ikke en dag uden meldinger om fyringsrunder eller rygter om nært forestående af slagsen. Krisen kradser, og virksomhederne er begyndt at skære ned og forberede sig på, hvad der godt kan vise sig at blive en økonomisk atomvinter. Ikke at jeg tror, det går så galt igen, men vi vestjyder er jo ikke kendt for at kaste om os med de positive verber.

Det rigtig gode spørgsmål er så, hvad man kan gøre som arbejdstager for at stå imod sådan en krise? Svaret vil naturligvis variere, men jeg tror virkelig på, at der er meget, man selv kan gøre. Man kan f.eks. tage sine forholdsregler og indse, at der nu gælder nogle helt nye regler, som man er nødt til i hvert fald at overveje at spille efter, hvis man vil være en af dem, der flyder ovenpå.

Det er ikke tit, jeg ser en virkelig god oversigt over, hvad man kan gøre for at karriereplanlægge i en tid, der kun er præget af hastig forandring og usikkerhed. Men social media-eksperten Chris Brogan har faktisk én, som jeg varmt vil anbefale, at du kigger på. For som han citerer Gandhi for:

…we all have the same number of hours in the day, and it’s how we choose to use them that matters.

TV 2 har brug for massiv hjælp. Siden ræven under den tidligere ledelse fik både vinger og kunne flyve endog meget højt er bunden gået ud af kassen, og der er næppe tvivl om, at havde TV 2 været et privatejet selskab, havde det været konkurs på nuværende tidspunkt.

Derfor er der brug for en redningsplan, og den skulle efter sigende komme med udgangen af denne uge. Hvad den indeholder er endnu en ganske velbevaret hemmelighed, men flere spekulerer i, at der bliver tale om at indføre brugerbetaling. Og det er i mine øjne en ganske dårlig idé.

For det første har jeg svært ved som seer at skulle acceptere, at jeg skal være med til at betale regningen for flere års overforbrug og fejlslagne satsninger. For sjældent har produktet været så ringe, som det har været de seneste par år. Jeg betaler allerede licens til DR, og selvom jeg ikke hører til typen, der brokker mig højlydt over det, er det ikke desto mindre mere end nok.

For det andet bliver brugerbetaling en sovepude, der efter alt at dømme vil bringe TV 2 længere væk fra seerne og endnu dybere ind i moradset af fuldstændig ligegyldige og fortænkte programkoncepter. For risikoen for stationen vil være mindre. Folk skal nok betale, for kan man overhovedet forestille sig en praktisk mulighed for, at man som seer vil kunne vælge TV 2 helt fra? Nej, næppe.

Jeg har stadig håbet om, at TV 2 forbliver en free-to-air kanal finansieret via reklamer. Det vil være at have et TV 2, der fungerer på markedsvilkår og derfor også må indrette sig efter samme. Og det tror jeg i sidste ende er den sundeste løsning - også for TV 2 som sådan.

Berlingske Media har lavet et rigtig sjovt website. Det hedder 260.dk og er en hyldest til koncernen selv, der netop i denne tid runder 260 år på det danske avismarked.

Websitet er sjovt, fordi det primært virker som en hyldest til det, der var. For ikke ret mange, der følger med i mediernes gøren og laden, kan være i tvivl om, at krisen bestemt også kradser i de store mediekoncerner. Læserne falder fra, annoncørerne vender papiret ryggen, og de penge, der var at gøre godt med, er blevet brugt på tåbelige selvdestruktive projekter som gratisavis-krigen.

På en måde kan man godt forstå, at Berlingske har valgt at bruge ressourcer på at kigge tilbage og glædes over længst forsvundne tider. For fremtiden tegner alt andet end lys og helt anderledes skræmmende. Jeg vil f.eks. ikke blive overrasket, hvis netop Berlingske ikke når at fejre endnu en ‘halvrund’ fødselsdag.

Dronningens nytårstale årgang 2008 kommer ikke til at høre til de store årgange. Alligevel var der dog et par ting, jeg bed mærke i, og som jeg synes, det er værd at knytte en kommentar til her på årets første dag.

For det første var der formaningen om, at selvom vi synes, vi har krise i Danmark, findes der masser af mennesker rundt omkring i verden, der har det meget værre end os. Oversættelse: Tag jer nu sammen og lad være med at pive over faldende friværdier og mindre råderum til hæmningsløst forbrug.

For det andet var der den dybfølte tak til de offentligt ansatte. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal mene om den. For mig mindede den mest om en slet skjult skadefryd fra taleskriveren over, at de offentligt ansatte stort set ikke fik lønstigninger ud af deres strejker i 2008 - og derfor må nøjes med en royal tak alt imens, at de små stigninger, de rent faktisk fik, går til ekstra kontingent for at fylde de slunkne strejkekasser op igen.

Alt i alt ikke nogen stor årgang. Men dog en god tradition.