En af de ting, vi snakker meget om lige nu i web-cirklerne, hvor jeg kommer, er linkjournalistik. Linkjournalistik er tanken om, at hvis andre fortæller noget bedre end én selv, kan man lige så godt linke til det - også selvom det så er at linke til konkurrencen - fremfor at skrive det samme selv én gang til.

Det er en idé, der giver mening for rigtig mange mennesker. Men åbenbart ikke for mediebosserne endnu. Og det handler min nye klumme på Journalisten.dk om. Den kommenterer på et nyt ’samarbejde’ mellem JP og Politiken omkring erhvervsportalen EPN.dk, der åbenbart er så unikt, at det fortjener en pressemeddelelse, selvom det hele foregår indenfor samme mediehus.

Det er et samarbejde, der er så gammeldags tænkt og dybt latterligt, at det simpelthen fortjente at få en kommentar med på vejen.

Dagens helt store historie i medierne er IT Factory’s konkurs - et sammenbrud, der allerede nu bliver sammenlignet med Nordisk Fjers kollaps af personer helt tæt på processen. Men hvad de færreste hæfter sig ved er den indsats, som den garvede IT-journalist og blogger, Dorte Toft, har udøvet for at få historien frem. Og det er en rigtig skam. For det er journalistik, når det er allerbedst.

For Dorte Toft har i flere artikler og blogindlæg undret sig såre. Over hvordan et it-firma, der for bare fem år siden var konkurs kunne opstå af asken som en anden Fugl Fønix og tage hele det danske erhvervsliv med storm i en sådan grad, at det for nylig blev til en kåring som årets danske vækstvirksomhed. Hun stillede de skarpe spørgsmål der, hvor andre bare klappede i hænderne og nedsvælgede champagnen.

Det er ganske enkelt fremragende. Og i en tid, hvor krisen kradser over alt, er det som gammel journalist dejligt at se, at god og vedholdende journalistik stadig trives. At jeg så undrer mig over, at det skal komme alle andre steder fra end de voksende erhvervsredaktioner er så en helt anden sag.

Tillykke, Dorte!

Så har jeg begået endnu en klumme til Journalisten.dk. Denne gang handler det om blogging og om, hvorvidt det som et fænomen er ved at afgå ved døden eller ej?

Mit postulat er, at det er det ikke. Ja, faktisk giver det ingen mening at påstå, at den skulle være døende. For det ville svare til at sige, at det skrevne ord er døende. Og det tror jeg ganske enkelt ikke på.

Mange tror, at blogging er en særlig kunstart. Det er det ikke. Det handler først og sidst om formidling og have redskaberne til at kunne komme ud med sit budskab. En slags demokratisering af den offentlige samtale. Der har blogging været - og vil fortsætte med at være - et enormt vigtigt redskab.

For kan vi helt ærligt forestille os, at samtalen pludselig skulle gå i stå? Nej, vel?

Poul Høi er med syvmileskridt Berlingske Tidende’s bedste journalist. Det er i hvert fald min personlige holdning. Og heldigvis har Tanten valgt at udstationere sin bedste mand i Guds eget land for at bibringe den undrende hob herhjemme de seneste bulletiner om udviklingen Over There.

I forbindelse med det forestående amerikanske præsidentvalg har Poul Høi taget turen til Wasilla, republikaneren Sarah Palin’s hjemby i Alaska, for at finde ud af, hvordan dette alternative fænomen overhovedet kunne blive udpeget som kandidat til vicepræsidentposten?

Det er - som sædvanligt - fantastisk velskrevet og absolut værd at bruge 10 minutter på at læse. Jeg ved ikke, hvor mange svar det reelt set giver. Men hånden på hjertet: Hvor mange forstår overhovedet Sarah Palin endsige John McCain’s valg af hende som sin running mate?

På mit gamle website, madsk.net, havde jeg i forbindelse med demokraten Barack Obama’s rundtur til Mellemøsten og Europa skrevet et indlæg, der kritiserede, hvad jeg mest så som en endeløs række af photo opportunities og meget lidt reelt. Baggrunden var et indslag, som TV 2’s fantastiske Mellemøsten-korrespondent Steffen Jensen havde lavet.

Steffen selv så åbenbart, hvad jeg havde skrevet. I hvert fald var han så venlig at gå ind på siden og smide en fyldestgørende kommentar som reaktion på min reaktion på hans indslag. Indviklet? Overhovedet ikke. Bare rigtig interessant.

Senere har han så skrevet endnu en lang kommentar omkring sit syn på dynamikken i amerikanske præsidentvalgkampe. Det er hans personlige syn, understreger han. Og naturligvis er det det. Men det er først og fremmest en fantastisk gennemgang af kernen i amerikansk valgkampsmekanisme.

Det er godt skrevet, tankevækkende og et fantastisk eksempel på, hvorfor jeg synes, at Steffen Jensen er en af de mest kompetente korrespondenter, vi p.t. har i dette lille land. Og jeg er meget beæret over, at Steffen har taget sig tiden til at indgå i debatten.