I dag er det min fødselsdag. Jeg bliver 33 år. Hurra for mig.

Seriøst, at fylde år er ikke det helt samme, når man først er nået ud over det stadie, hvor det er antallet af gaver og gæster, der betyder noget. Nu er det dagen for mig mere en dag, hvor jeg gerne vil hygge mig i selskab med mennesker, der virkelig betyder noget for mig, og hvor jeg får mulighed for at reflektere lidt over året, der er gået, og året der kommer.

Faktisk tror jeg for sidstnævntes vedkommende, at det er den eneste formildende omstændighed ved at have fødselsdag så kort inde i det nye år; det er virkelig et rigtig godt tidspunkt at reflektere på.

Når jeg ser fremad ser jeg udelukkende muligheder. De sidste måneder af 2008 var - med ganske få undtagelser - ganske rædselsfulde, og det gør, at jeg mere end nogensinde før føler, at verden ligger åben for mig. Det skylder jeg mig selv at udnytte på bedst mulig vis. Så det vil jeg arbejde på i året, der kommer.

Endelig oprandt dagen: Jeg har langt om længe fået juleferie! Og det er så stort, så stort.

Det skal ikke være nogen hemmelighed - og er det næppe heller for trofaste besøgende her på siden - at jeg gennem længere tid har følt mig endog ganske brugt. Både arbejdet og privatlivet har krævet ekstraordinære ressourcer af mig, og jeg trænger ganske enkelt til at få ladet batterierne op.

Om juleferien kan kompensere for det hele, tror jeg næppe. Men det er da en start. Og det er rart at få et afbræk, hvor man kan få tid til at være sammen med dem, man holder allermest af, og bare glemme hverdagens stress og jag.

Det trænger jeg til.

Ja, i dag kommer Skipper endelig hjem igen.

Han har været i pension de seneste to uger, mens jeg har fartet land og rige - og også udland - rundt og brændt mit lys i alle ender og kanter.

Det bliver rart at få ham hjem og hygge sig med ham. Han er fantastisk selskab og en dejlig reminder om at tage den med ro ind imellem. Han sover ikke mindre end 16 timer i døgnet. Måske skulle jeg bare en gang imellem forsøge at gøre det samme? Det ville sikkert være uendeligt sundt for mig.

I weekenden var jeg en tur i Norge for at fejre min nevø, Kasper, der blev hele fem år gammel. Samtidig var det en rigtig kærkommen lejlighed til at komme ud og se noget andet og samtidig besøge min bror, Lars, og hans dejlige familie.

Og det blev en fantastisk dejlig weekend. Hyggelig og med masser af fest for Kasper. Jeg havde købt et LEGO rumskib til ham, og det er vist en underdrivelse af de større at sige, at den bragte lykke. Aldrig har jeg da set en lille dreng blive så glad for et stykke legetøj. Rigtig dejligt.

Når jeg er afsted på en sådan tur, tænker jeg, at det da er vidunderligt, at vi lever i en verden, der tillader, at vi hurtigt og nemt - og ind imellem også rimelig billigt - kan komme ud og besøge dem, vi holder uendelig meget af. Tænk bare 50 år tilbage hvor den slags var stort set umuligt - i hvert fald for menigmand. Vi er godt nok kommet langt.

Da jeg i eftermiddags var ude og lufte Skipper, slog vi et smut omkring cirkuspladsen her i byen. Der går vi en gang imellem, og Skipper elsker at storme rundt om de cirkulære volde, der omgiver pladsen. Det virker som om, han tror, det er en væddeløbsbane, og en sådan løber man altså rundt på.

Mens vi var der, var der også en familie. Far, mor og ikke mindre end fire børn. De fløj med drager. Eller rettere: Ungerne fløj med drager, mor hjalp til, og far fiksede dragerne, når de styrtede til jorden.

Det var bare så hyggeligt at se. Virkelig hyggeligt. Og så var det befriende også. Befriende at se en familie bare være sammen og nyde hinandens selskab og øjeblikket sammen med deres drager. Og kunne være sammen om en aktivitet, uden at der behøver at stå oplevelsespark eller tivoli over det hele.

Smukt.