Journalist, digital forretningsudvikler og ildsjæl
Tilfældige billeder...genindlæs for flere!

Velkommen til “the dark side”

Ny Alliance har med dagens beslutning om at droppe partiprogrammet og starte på en frisk næsten fuldendt nedturen (fuldendelsen beskrives nedenfor). Sidste mand har lukket og slukket og sørget for, at alle de gode tanker, der skulle gøre partiet anderledes end alle de andre er endt i skraldespanden. Det er næsten sørgeligt.

Endnu mere sørgeligt bliver det dog, når man tænker lidt over, hvad der mon nu kommer i stedet? Det forlyder, at der skal lægges en mere liberalistisk kurs, hvor værdikamp, skattepolitik og erhvervspolitik vil være i centrum. Måske er det bare mig, men det lugter allerede af Saxo Bank-direktør’s Lars Sejer Christensens penneføring.

Bankmanden har dermed fået sit parti. Jeg nærer ikke den store tillid til, at hverken Naser Khader eller Anders Samuelsen kan eller vil give et kvalificeret modspil. Derfor vil det klæde dem, om de også smider det sidste - partinavnet - væk og finder et nyt. Et forslag kunne jo være Partiet Saxo. Det ville i det mindste tone rent flag. Og fuldende transformationen til “the dark side”.

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer...

Start diskussionen ved at udfylde formularen herunder.

Smid en kommentar