Forleden dag havde jeg med et par kolleger en diskussion omkring et danske mediehus, hvor vi mildt sagt ikke var enige om, hvor skarpe de knive er, pågældende mediehus har i skuffen. Det var en sjov diskussion, og en af den slags, der får afstivet ens argumenter.
Nuvel, den ene sides argument var, at med alle de investeringer, det pågældende mediehus havde foretaget i ny teknologi til brug for deres online satsning, havde de virkelig gjort sig selv til en betydende spiller på markedet. Den anden sides argument var, at teknik er meget godt, men at har man ikke det mentale mindset til at agere online på mediets præmisser, kan nok så meget isenkram og software være totalt ligegyldigt.
Gæt selv hvilken side af argumentationen, jeg var på.
Jeg vil til enhver tid påstå, at det at snakke teknik for teknikkens egen skyld er dødens pølse. Hvis man ikke har noget at byde på – noget der skaber mening, værdi og relevans for ens brugere – kan det hele være fuldstændig lige meget. Så går man fra at være en aktør, der har investeret millioner i en satsning til at være en aktør, der har spildt millioner ned i ét stort sort hul. Længere er den i og for sig ikke.
Ikke desto mindre findes der stadig masser af mediehuse – og virksomheder for den sags skyld - der tror, de enten kan investere sig ud af det eller blive…hhmm…lige lovlig inspirede af andres arbejde til selv at kunne klare ærterne. For sværere er det vel heller ikke? Well, lad os bare sige det sådan, at det ikke er den type mediehuse, vi vil fejre som morgendagens vindere.
