Lean og mean konkurrence

Egentlig er det tankevækkende, at en 22-årig tidligere Facebook-programmør nu – efter initiel succes i USA og dertil hørende venture-funding – går ind i 12 britiske byer med såkaldte city-feeds, hvor han samler en række lokale blog-feeds i noget, der minder om en hyperlokal nyhedsstrøm.

Det er i mine øjne og ører tankevækkende af to årsager.

For det første er det tankevækkende, at han allerede i de pågældende byer har identificeret i gennemsnit 45 lokale nyhedsfeeds i hver by – altså at der sidder lokale ildsjæle lokalt og byder de etablerede medier trods i nogle setups, der hvor for sig måske nok er fuldstændig ligegyldige, men som i sammenhæng måske pludselig begynder at ligne noget. Det siger noget om, hvor meget konkurrence til de etablerede medier, der faktisk ligger og lurer lige under overfladen.

For det andet er det meget tankevækkende, at én mand (ser det ud til) og nogle lokale ildsjæle potentielt set kan vise sig at være et alternativ til store, gamle og tunge organisationer.

Velkommen til internet-alderen!

You can leave a response, or trackback from your own site.

Leave a Reply