Econsultancy leger lidt med tanken i dette indlæg. Og det giver faktisk rimelig meget mening, når man både tænker på, hvor meget medvind Facebook har i sejlene, og hvordan både medier og journalister er presset af tiderne.
Facebook har nemlig, hvad der skal til: Et stort, loyalt publikum, der deler alt mellem himmel og jord med hinanden. I forhold til at få en nyhedshistorie spredt ud via anbefalinger fra venner og den dertil hørende tillid, det skaber, er det noget nær perfekt. Man finder næppe i dag en mere effektiv motor for informationsspredning end netop dette sociale netværk.
For journalister betyder dette synlighed. Muligheden for at komme meget bredt ud med sine historier. Og for nye journalister frisk fra fad er det ensbetydende med at kunne skabe sig et navn. Et navn, der i sidste ende kan være med til at sikre et job – eller blot smør på brødet. For journalister, der bliver uddannet i dag, skal i mine øjne i stigende grad vænne sig til tanken om at skabe sig en karriere alle andre steder end i de etablerede medier. For de etablerede medier har stort set uden undtagelse ikke råd til at ansætte dem og betale dem en ordentlig hyre.
Dermed vil der potentielt set være mange journalister om budet med at skabe godt indhold til deling på Facebook. Faktisk så mange, at det kan blive alletiders forretning for det amerikanske site. For med så stort et udbud og kun én til at styre efterspørgslen, kan Facebook sætte sin egen pris. Og den bliver med statsgaranti nul. Man vil ikke komme til at betale for indholdet, da muligheden for at blive set og skabe sig afledte indtægtsstrømme er motivation nok for indholdsskaberne. Til gengæld scorer man alle de annoncekroner, som et nyhedssetup vil generere selv.
Det er næsten så smukt, at Google kunne have skrevet forretningsplanen. Og netop derfor er der rigtig god grund til at tro, at vi vil se Facebook begive sig ind på nyhedsmarkedet indenfor en overskuelig fremtid.
