En gossip-historie kom på tværs

Ok, det bliver ikke i dag, jeg kommer en tur i "Mennesker & Medier" på P1 – jeg er åbenbart dømt til at blive aflyst på DR ;-) . Der kom en gossip-historie på tværs, om man så må sige. I hvert fald kontaktede programmets vært, Lasse Jensen, mig i går med beskeden om, at den penible lækagesag fra DR og med tråde til TV 2 var kommet ind fra højre, og de blev nødt til at beskæftige sig med den i stedet. Men at han ville ringe næste uge.

Det er helt fint for mig. Ingen problemer. Og interessant drejning i lyset af den diskussion, vi skulle have. For en af de ting, jeg har snakket med folkene på programmet om er hele definitionen af, hvad gossip egentlig er? For den har i mine øjne brug for et reality-tjek. Og lækagesagen er faktisk et rigtig glimrende eksempel.

Mange journalister betragter gossip som værende noget odiøst, det ikke er fint at beskæftige sig med. Intet kunne være fjernere fra sandheden. Tværtimod kan man sige, at den meget lødige form for gossip, som MSN Starlounge leverer først og fremmest føder den nysgerrighed, der er hos rigtig mange mennesker for at følge med i, hvordan det går andre. Og hvis vi skal være helt ærlige et øjeblik, så er det nøjagtig de samme mekanismer, der driver mange andre journalistiske historier.

Når man f.eks. bruger en masse energi på at fortælle Camilla Broes historie, og hvor forfærdeligt det er, at en enlig mor skal i amerikansk fængsel, er det så ikke nysgerrigheden – det der føder interessen for gossip – vi aspirerer til?

Når man bruger en masse tid på at snakke om statsminister Lars Løkke Rasmussens hang til smøger og fadbamser, er det så ikke også nysgerrigheden – det der føder interessen for gossip – vi appellerer til?

Når man bruger en masse krudt på at jagte alskens blå blink og være de første på stedet for at rapportere, er det så ikke også nysgerrigheden – det der føder interesseren for gossip – vi appellerer til? Endda på en ofte ganske voldsom og dramatisk måde, der risikerer at få selve dækningen af begivenheden til at miste sit fodfæste i virkeligheden.

Og endelig: Når man bruger en masse tid på at tale om lækagesagen, er det så ikke også nysgerrigheden – det der føder interesseren for gossip – vi appellerer til? Altså lige bortset fra, at det nok er en sag, der mestendels interesserer journalister selv.

Det var derfor, der kom en gossip-sag på tværs i dag. Hvor ville det være dejligt, hvis vi over en bred kam erkender, at gossip er det, der driver rigtig meget af den journalistik, vi laver, og begynder at kalde det det, det i virkeligheden er. For gossip som bredt begreb fortjener bestemt sin plads i solen.

You can leave a response, or trackback from your own site.

Leave a Reply