Ind imellem skal skoven brænde helt ned, før noget nyt kan spire.
Den sætning kan jeg huske, jeg fik med mig som feedback, da jeg for nogle år siden i et års tid var formand for en forening, der i den grad gik igennem en turbulent tid med masser af forandring, uro og uenighed. Og hvor det var min oplevelse, at alle os, der var tilbage, endte med at komme styrket ud af det.
Denne feedback glædede mig, fordi det i essensen ramte hovedet på sømmet om, hvad det ind imellem også handler om: Ganske enkelt at starte forfra helt uden forpligtelser og hellige kør.
Måske mange af de gamle mediehuse burde lave en lignende øvelse? Brænde det hele ned og starte forfra på ruinerne.
Det kan virke som en skræmmende kur. Men omvendt kan man sige, at det gode ved den er, at når først tændstikken er strøget og ilden har fået rigtig godt fat, er der ikke så meget at beskytte mere. Så kan man se verden med nye briller og bygge nyt op på en måde, der tager højde for den verden, man rent faktisk lever i.
For de gamle printmediehuse kunne det f.eks. være at tage et kvantespring væk fra det dyre papir og distribution. Selvom mange siger, at indtægter fra print stadig giver godt på toplinien, er der ingen, der skal fortælle mig, at omkostninger til papir, tryk og distribution ikke er en møllesten, som de fleste mediebosser hjertens gerne ville se forsvinde ud af deres resultatopgørelse.
For TV og radio kunne det være at kigge på hele produktions-setup’et og spørge sig selv, om det virkelig behøver være så dyrt. Om det absolut skal koste en hel del mere end spidsen af en jetjager at producere et ganske almindeligt tv-program, eller om mindre kan gøre det, fordi det er indholdet, der er det centrale, og ikke finishen?
For online medier kunne det være at kigge nøgternt på, om det overhovedet giver mening at forsøge at sælge annoncer i et marked, hvor annoncer stort set ingenting er værd? Om ikke det ville give bedre mening at udvikle værdi-forøgede tjenester, som ens brugere rent faktisk ville betale for.
Og helt generelt kunne det være at skabe bedre overensstemmelse mellem det, man siger, man er, og det man rent faktisk er. Og fremfor alt stoppe med at forsøge at være alt for alle, når det alligevel ender med, at man ikke er noget for nogen.
(via Buzzmachine)
