Mange har brugt rigtig lang tid på at finde ud af, præcis hvor det var, det gik galt for de førhen så profitable mediehuse, da internettet slog til og ‘hjalp’ selvsamme mediehuse med at forære deres produkter bort. Og mange forsøg på forklaringer – gode som mindre gode – har været forsøgt. Men uden rigtig at naile det.
Før nu.
For faktisk tror jeg, Jonathan Fields rammer fuldstændig plet i sit indlæg omkring forretningsmodellen for fitness-centre. Yep, den hvor man bliver lukket inde i et abonnement, og centret bare bon’er løs. For selvom modellen ser super ud på overfladen, har den én stor akilleshæl:
…with automated monthly payments almost always comes institutionalized complacency. The sense that you don’t have to consistently blow peoples’ minds, because they’re locked in. It makes you LAZY!
…
Those who care to look under the hood will realize this business strategy all too often undermines the innovation, differentation and impact, the very elements needed to keep members so delighted they’ll continue to pay and make the business model actually work.
But, nobody wants to own up to what’s really going on.
Because, facing up to the fact that automated monthly fees most often institutionalize complacency and lead to a downward innovation spiral would mean one very, VERY scary thing…
Clubs would have to start earning their fees again. I mean really earning their fees.
Getting innovative, relevant, impactful on a level most walked away from years, if not decades ago.
Det er fuldstændig ramt på sømmet. For hørte jeg nogle sige ordet:
Abonnementer.
Mediehusenes redning – og svøbe?
Mediehusene glemte nemlig for årtier siden at innovere. For kunderne abonnerede jo, og sammen med annoncørerne – der kun havde denne måde at nå selvsamme abonnenter med deres budskaber om vaskepulver og bjælkehuse – betalte de gildet. Uden at have reel mulighed for at stille spørgsmål. Og for mediehusene var der ganske enkelt ikke noget behov for at spørge sig selv om, om produktet nu også var så godt, at kunderne betalte, fordi de elskede det, eller fordi de ikke havde noget reelt alternativ.
Er der noget at sige til, at mediehusene har det svært i dag, hvor konkurrencen er givet fri?
Et frækt forslag kunne være at bede mediehusene om at droppe abonnementerne og så leve frit på det åbne marked. Det ville være hårdt, ja. Men det ville også tvinge mediehusene til at levere produkter, folk faktisk ville have, hver evig eneste dag. Og det ville være sundt.
