Hvor er det godt at være offline og helt væk, når Apple holder launch-event. For der er statsgaranti for, der ligger mindst 500 indlæg i ens feedreader, når man kommer tilbage online – allesammen omhandlende en dims, som man nok har set Steve Jobs præsentere, men som endnu ingen rigtig har rørt.
Lad mig derfor, i respekt for alle dem der allerede har kloget på denne dims, komme med 3 observationer, jeg finder interessante:
iPad’en kan være den ene dims, der redefinerer måden, vi tilgår nettet på. For mens tablet pc’en har været kendt og på markedet i årevis, er iPad’en – som Nicholas Carr så rigtigt skriver – perfekt timet til trenden med, at alting nu skal til at foregå i skyen; vi har som sådan bare brug for en skærm med et lækkert interface, hvorfra vi kan tilgå de data, vi har brug for:
A bulky screen attached to a bulky keyboard no longer fits with the kinds of things we want to do with our computers. The shortcomings of the PC have created, the iPad hype suggests, a yearning for a new kind of device – portable, flexible, always connected – that takes computing into the cloud era.
Hvis dette sker, vil forbrugernes forventninger til oplevelsen blive skruet i vejret. Og det betyder, at dem med det mest engagerende indhold, de fedeste multimediefortællinger, muligheder for interaktion m.m. er dem, der ender med at vinde kampen. Så langt så godt. Men den slags koster. Dyrt.
Another thing the iPad makes abundantly clear is that if you want to succeed in a world ruled by a giant iPod touch, you had better develop (or acquire, or partner with someone who has) some serious multimedia chops. This device is designed to do large full-color photos, full-screen video (even HD) and much more. If all you have is a traditional newspaper-like page with a few small photos and some grainy video, you are going to get left in the dust.
Og med annoncekroner, der knapt nok kan dække den kaffe, mediehusenes medarbejdere drikker, og manglende villighed til at betale for indhold (for ja, det vil fortsætte), kan det ende med at blive en stor omkostning for de i forvejen meget trængte mediehuse. Så det, der skulle have været redningen, kan ende med at blive endnu en pind til ligkisten.
Især hvis alverdens mediebosser tænker som Lisbeth Knudsen, der – som Søren Storm Hansen så rigtigt beskriver – stadig lever i en verden, hvor man forsøger at komme en fir-kantet avisklods i et tre-kantet digitalt hul:
Det er ikke en avis, og det skal ikke vises. Nettet fungerer på en helt anden måde, og hvis Lisbeth Knudsen tror, at iPad er et skridt tilbage – og det tyder hendes udtalelser på – får hun sig vist en overraskelse.
Det tror jeg på.
