Hvornår har du sidst prøvet et spil eller en quiz på f.eks. Facebook og bagefter siddet tilbage med en halvdårlig smag i munden over på en eller anden måde at være blevet snydt? At det, du blev lovet, ikke var, hvad du i sidste ende fik?
Michael Accrington fra TechCrunch har taget bladet fra munden og skrevet et fantastisk godt indlæg om den grimme side af ‘indholds’-verdenen. Den side, hvor vi ikke laver indhold for at gøre en forskel eller i det hele taget give brugerne en rigtig god oplevelse, men hvor vi udelukkende gør det som en slags ‘get-rick-quick-scheme’. Den side som hele spil- og applikationsverdenen på f.eks. Facebooks apps-platform desværre er en rigtig ‘god’ eksponent for.
Sagen viser, at når mulighederne for at komme ud med forskellige former for indhold, vokser mulighederne også for misbrug. Og at der findes masser af firmaer og personer, der ikke skyr nogle midler for at snyde og svindle sig frem, hvis det resulterer i en svulmende bankkonto. Og at der er skræmmende perspektiver i dette.
Én ting er nemlig svindel i forbindelse med spil og quiz’er. Men hvad med når det også gælder, hvad vi ellers ville betragte som seriøst indhold? For det kommer. Det er der sikkert allerede, for det, der sker, når svindelen bliver opdaget er, at den bliver mere sofistikeret fremover, mere subtil. Og til sidst kan vi ikke kende virkelighed fra fantasi, svindel og humbug.
Der er mere end nogensinde brug for total transparens omkring det indhold, vi hver især laver. Og på at sætte fokus på at belønne dem, der bidrager med virkelig værdi. Og ikke kun dem, der tager røven på andre for at blive rige i en fart.
Bortset fra alle de personlige og helbredsmæssige grunde, så var det den etisk angribelige brug af medier som var med til at få mig helt ud af social media branchen.
Der er SÅ flotte idealer, men virkeligheden er ofte SÅ meget anderledes. Det er som om kløften mellem det gode og det dårlige er langt dybere og videre i de digitale medier, end i de traditionelle. Sandsynligvis fordi “barrier to entry” er så lav.
Jeg tror, du rammer pointen spot on i det sidste, Gunnar. Barrieren er så lav, at alle kan være med uden den mindste risiko. Og dermed er der heller ingen initiel risiko i at forsøge at tage røven på andre.