Den seneste tid har jeg brugt en del – nå ja – tid på at beefe dette site bare en lille bitte smule op. Jeg har haft et stort ønske om at få samlet flere af mine faglige ting på denne side, og nu synes jeg så småt, jeg er ved at være der. Jeg håber, du kan lide det. Og i fald du ikke lige kan se, hvad der er sket, tænkte jeg, jeg lige ville give dig en hurtig tour. Specielt over højrespalten, hvor de fleste ændringer er sket.
For at starte med toppen har du nu mulighed for at dele alt indhold på dette site på en række forskellige tjenester som bl.a. Facebook og Twitter. Jeg kan se, at rigtig mange af mine besøgende kommer fra netop disse to tjenester, når jeg publicerer indhold der, så hvorfor ikke forsøge at hjælpe jer lidt på vej til nemmere at dele de ting, I skulle få lyst til at dele? Naturligvis. I aim to please.
Nu vi snakker om indholdet har du nu også mulighed for i samme højrespalte at se de seneste indlæg på den blog, jeg har valgt at dedikere til mit ongoing bogprojekt. Og faktisk kan du ved at køre musen hen over den enkelte overskrift se noget af teksten fra indlægget, så du let og hurtigt kan vurdere, om du har lyst til at klikke videre og læse alle mine guldkorn. Valget er helt og holdent dit, men jeg håber naturligvis, du gerne vil. Og giver dit besyv med. Det bliver hele projektet bare bedre af.
Men nu handler det hele jo ikke bare om, hvad jeg skriver. Det handler for mig i høj grad også om, hvad jeg bliver inspireret af. Derfor har jeg nu besluttet mig for at tilføje en lille smart feature, hvor jeg viser, hvilke ting jeg læser i min Google Reader – vel at mærke knyttet sammen med en lille personlig note om, hvorfor jeg lige synes, disse indlæg er interessante og værd at dele. Disse delte indlæg kommer også ud via min Twitter, så her kan du også følge med, hvis du skulle have lyst til det. Alle disse muligheder, alle disse muligheder.
Endelig har jeg for sjovs skyld i bunden af højrespalten valgt at koble bloggen sammen med tjenesten TripIt, hvor du kan se, hvor jeg i øjeblikket planlægger at rejse hen. Dels fordi jeg synes, det er sjovt at dele, og dels fordi det jo kunne give muligheder for, at vi kunne mødes et eller andet sted derude, som ikke nødvendigvis er København. Det kunne nemlig være rigtig sjovt.
Nu er jeg spændt på at se, hvordan disse tiltag virker. Jeg holder øje med statistikken. Og vil ikke afvise, der kommer nye ting til, hvis det, jeg har gjort enten ikke virker specielt kløgtigt, eller hvis der pludselig kommer nye ting, der bare giver enormt meget mening for mig.

