Ny klumme: Længe leve redaktøren!
gemt under Klumme den 20/08/2008 - kan du lide det?
Så blev det også til en ny klumme på Journalisten.dk. Det handler om et af de spørgsmål, der diskuteres meget for tiden: Har vi stadig brug for redaktører, når alle med adgang til internettet nu kan publicere og de forskellige redskaber til at gøre det ordentligt med bliver mere og mere mainstream?
Jeg mener absolut, at der er et behov for redaktører. Af én eneste grund: For at forhindre, at vi alle sammen drukner i den malstrøm af information og nyheder, vi bombarderes med hver eneste dag.
Vi har forlængst passeret grænsen for, hvad de fleste normale mennesker kan kapere af informationsflow. Vi er på grænsen til at erklære informations-fallit. Og det er en gylden mulighed for redaktørerne i at skabe ny relevans for sig selv.
Det handler bl.a. om at komme ud af den gamle redaktør rolle, hvor man sidder og læser korrektur og sparrer lidt med journalisterne. Det handler om at komme i gang med at sikre, at mediets niche og udgivelsesgrundlag hele tiden står knivskarpt og dermed skaber en frelsende ø i et frådende mediehav. Og det handler om så meget mere end det, hvilket klummen også forsøger at give et bud på.
Tags: journalisten.dk, Klumme, medier, udvikling










Ingen kommentarer - bryd trenden og vær den første