Troværdig: Mig eller mediet?

En af de ting, vi ofte bryster os af som journalister er, at vi er de eneste, der publicerer med en vis grad af troværdighed. At vil kunderne have rigtige nyheder, er de nødt til at komme til os og stole på os.

Men stoler kunderne rent faktisk på os? Ser de os som disse sandhedsvidner, vi gerne vil gøre os selv til?

Mere og mere tyder på, at kunderne i stadig stigende omfang bruger nettet til at orientere sig mod deres venner og venners venner og benytte den kredibilitet, disse har, til at filtrere nyhedsstrømmen med. En nyhed, en ven kommer med, er dermed mere troværdig, end en nyhed, et medie eller en journalist vil komme med, fordi den netop kommer fra en ven. Og venner snyder ikke på vægten. Det lader til at være den indbyggede logik.

Måske medier kunne begynde at spekulere i at inkludere venners nyhedsstrømme eller –feeds på sine egne properties og ad den vej anskueliggøre, at man har forstået, at der nu findes en anden og mere subjektiv gradbøjning af begrebet troværdighed. Måske det ligefrem kunne være med til at få det enkelte medie til at fremstå mere troværdigt.

You can leave a response, or trackback from your own site.

Leave a Reply