Alle snakker om mikrobetalinger. Men få har endnu fundet en holdbar model. Nogle snakker om Google som det store frelsende dyr i åbenbaringen, men selv tror jeg ikke på en mode, hvor søgegiganten tager 30% af indtægterne. Nu er der så måske en ny løsning på vej: Opkrævning af mikrobetalinger via ens IP-adresse og telefonregning. En interessant tanke men med flere uklarheder og i hvert fald én stor fare.
For det første er der hele issuet med offentlige eller arbejdsgiverbetalte computere. Hvem betaler for den enkeltes brug af betalingsindhold? Og hvis ingen betaler er der så slet ikke adgang? Og hvis der ikke er adgang, hvilken position stiller det så de medier, der vælger at lukke for skodderne, i?
For det andet er der hele misbrugsdelen. Hvem går ind og betaler, når lille Peter derhjemme har siddet og kigget på en masse indhold, og det bare har summet sig op fars og mors telefonregning? Hvem afgør sådanne tvister? Og hvordan undgår man, at det bliver andet og mere end én lang række af uoverensstemmelser, kundeklager og i det hele taget meget dårlige oplevelser?
Endelig er der spørgsmålet omkring udbudet af indhold. Og her ser jeg faren. For jo lettere vi gør det for mediehusene at forlange nærmest automatiske mikrobetalinger, jo mere risikerer vi at fortsætte ned ad den sti, hvor det er de tomme kalorier, der feder mest. Hvor medierne vil spekulere endnu mere i indhold, der giver mange kliks, så man indirekte – eller direkte om man vil – kan tjene ekstra på folks mærkværdige tilbøjelighed til at interessere sig for Anni’s bryster. For det vil de. Og får vi bedre indhold af det? Næppe. Får vi løst nogle af mediernes grundlæggende udfordringer med at være relevante i en ny tid, hvor adgang til den rigtige information og de værdiskabende tjenester kommer til at betyde mere og mere? Absolut ikke.
Dermed risikerer den våde drøm om mere eller mindre automatiske mikrobetalinger at blive en sovepude for medierne, der vil efterlade banen vidt åben for nye spillere – nationale som internationale, der formår at levere den langsigtede værdi, som medierne i deres jagt på det seneste omsætningsgenererende fix med næsten statsgaranti vil forsøge at levere. Og dermed bliver det, der skulle have været redningen, potentielt set til den løkke, der ender med at knække halsen på mediehusene.
