Hvis jeg skal tro de kloge hoveder, har jeg et job, hvor jeg vel stort set er det tætteste, man kan komme på en Imperial Stormtrooper: Jeg er Producer – Executive Producer oveni købet – og den slags er Imperiets onde forlængede arm, fordi:
A producer tries to “pull people” to their business.
…
A producer pulls people to their web site and the people are confronted with an anti-social experience and tricked into a “capture, control and frustrate” process.
Hjælp. Det lyder ufedt. Og det er slet ikke sådan, jeg opfatter hverken mig selv eller min rolle. Tværtimod. Jeg har tænkt mig at kæmpe imod den.
Mange har længe erklæret portaltanken for død. Og i klassisk forstand er jeg enig. Men jeg tror faktisk også på, der med den malstrøm af informationer, der strømmer rundt omkring på nettet og skaber mere forvirring end overblik er et marked for en ‘portal’, der forsøger at give et samlet overblik over nogle af de ting, som vi ved, vores publikum går op i.
Og selvom jeg gerne vil indrømme, MSN Danmark ikke er landets mest intellektuelt tunge medie, kan vi se, det vi gør, virker, og at der findes ganske store målgrupper, som er endog meget glade for os. Der er noget at bygge ud fra.
Spørgsmålet er bare, i hvilken retning der skal bygges?
Vi arbejder p.t. med nogle tanker, der – tror jeg – vil komme til at betyde en kæmpe ændring for opfattelsen af MSN. Et fikst lille kunstgreb, som jeg ikke vil afsløre, før vi gør det. Men som forhåbentlig vil komme til at vise, at man kan flytte sig meget med brug af ganske få ressourcer.
Jeg tror på, at denne ændring vil blive det første skridt på vejen mod et MSN som en rigtig attraktiv platform for de rigtige partnere og fælles skabelse af produkter og tjenesteydelser, der i sidste ende giver brugerne en større oplevet værdi. Og hvor både brugerne og annoncørerne vil have bedre muligheder for at interagere sammen og skabe en oplevelse, som alle får noget ud af.
Og at jeg i mit job kan flytte mig henimod det, der er virkelig sejt:
A conductor enables people to find the people, products and services they want, need or desire.
…
A conductor ensures that people are enabled to access, collaborate and share information seamlessly with no tricks, no intents to capture, control or frustrate people trying to use something to their benefit and the benefit of others.
Måske jeg ligefrem kan ende som en rigtig Jedi?
(via Relationship Economy)

