Til at tude over

Har du nogensinde undret dig over, hvem der skal være med til at finansiere regningen for mediehusenes sanseløse svineri med ressourcer i de seneste års gratisavis-krig? Hvis du har, har dagbladene nu svaret til dig: Det skal du.

Altså via skatten. Via de midler, som pressens minister, statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), hvert år hælder i distributionsstøtten til de danske dagblade.

Og hvordan så det? Jo, MetroXpress og 24Timer får allerede støtte. Og snart søger Urban også. Tilsammen bliver det til 51 mio. kroner om året, hvis de får tildelt støtten, og det er dette beløb, Danske Dagblades Forening i al deres uindskrænkede visdom nu vil have forhøjet puljen med.

Ja, du hørte rigtigt: Vi skal alle betale for den udmattelseskamp, som de danske dagblade har ført mod hinanden de seneste år.

Det er til at tude over. Og det bør ikke have lov til at passere. Det er den slags logik, man kunne forvente i Nordkorea eller det gamle Sovjet. Ikke i et moderne informationssamfund som det danske, hvor vi belønner udvikling og ryster på hovedet af bagstræberisk stilstand.

You can leave a response, or trackback from your own site.

Leave a Reply