Der er mange, der gør sig lange og mange overvejelser om, hvordan man kan skabe nogle nye forretningsmodeller, der kan redde diverse aviser fra at lide en mere eller mindre langsom død. Og ind imellem er der idéer, som er fuldstændig tåbelige. Som den af Richard Posner:
Expanding copyright law to bar online access to copyrighted materials without the copyright holder’s consent, or to bar linking to or paraphrasing copyrighted materials without the copyright holder’s consent, might be necessary to keep free riding on content financed by online newspapers from so impairing the incentive to create costly news-gathering operations that news services like Reuters and the Associated Press would become the only professional, nongovernmental sources of news and opinion.
Med andre ord: Giv medieselskaberne en ret til at retsforfølge enhver, der så meget som linker til deres indhold. Det skal nok få dem til at holde op.
Men tror vi på det?
Hvad skete der for musikindustrien, der havde samme mulighed? De tabte til fildelerne om ikke i ét definitivt slag så dog over tid, og der voksede langsomt alternative modeller for indkøb af musik op, som selv mange fildelere synes er fair.
Og hvad er det lige, der forhindrer medierne i bare at undlade at lægge deres indhold ud, så ingen kan kopiere det? Absolut intet. Der er med andre ord slet ikke brug for en sådan stramning af lovgivningen. Men lur mig om der ikke rundt omkring sidder nogle tosser, for hvem en sådan lovgivning og muligheden for at tilbringe al sin tid i retssale er virkelig saliggørende. Den sidste idiot er ikke født endnu.
(via Jeff Jarvis)


Korrektur:
Den sidste
idiotsagfører er ikke født endnu.