I går var en fantastisk dag. Om ikke andet så fordi det langt om længe kom frem, hvad man længe har kunnet regne ud: At Ekstra Bladets online univers nu skal til at ligne norske VG meget mere. Det har været skrevet på væggen siden den dag, hvor manden bag Nordens største rodebutik på nettet, Geir Terje Ruud, tog turen fra det høje nord til Rådhuspladsen for at overtage ansvaret for videreudviklingen af EB.dk.
Og hvorfor er det så så fantastisk? Fordi listen over danske mediefolk, der har skulet misundeligt til VG uden nogensinde at gøre en tøddel ved det, er alenlang. Endelig sker der noget. Ja, måske er dette ligefrem startskuddet til et forår for danske netmedier, hvor vi går længere, end vi nogensinde har gjort før i forsøget at skille os ud og appellere til brugerne og til de annoncekroner, den finansielle krise ikke har gjort konkurrencen mindre om? Man har lov at håbe.
Men Ekstra Bladet er ikke de eneste, der rykker. Også Jydske Vestkysten rykker godt igennem med deres forsøg med borgerjournalistik. Borgerjournalistik er nok noget af det mest forkætrede, man overhovedet kan forestille sig indenfor netmedier. Alene tanken om, at almindelige mennesker, der ikke har papir på at tilhøre den 4. statsmagt kan bidrage med noget som helst er jo nærmest fremmedgørende for rigtige journalister. Men det virker som om, at JydskeVestkysten er ved at finde frem til en model, hvor der er balance mellem at lade borgerne komme til orde, producere indhold og samtidig sikre, at der er en form for kvalitet og relevans over det producerede. Det er der afgjort grund til at lette på hatten for.
Det er der også for chefredaktør Mikael Kambers planer om at udvide projektet med nogle sociale perspektiver, der skal gøre det muligt for lokale i et område at samles omkring deres lokalsamfund. Idéen er på ingen måde ny, men JydskeVestkysten har måske i kraft af deres 2700 borgerjournalister et noget bedre afsæt end de fleste andre mediehuse. Og tanken om på den måde at binde lokalsamfundet sammen med mediet som formidlende mellemled er rigtig spændende.
Tanken er rigtig god, fordi som Pat Thornton fra The Journalism Iconoclast beskriver forskellen på et socialt medie og et nyhedsmedie:
…a tool becomes part of my life and routine, whereas a news site is only something I check when I actively want to consume news from that site.
Så sandt så sandt. Medierne bør starte med at erkende, at de ikke er de eneste saliggørende i denne verden. Når de efter en sikkert lang og smertefuld proces endelig har indset det, kan de begynde at arbejde med, hvordan de skal flytte sig i værdikæden og forsøge at spille en mere central rolle i deres læsere og brugeres digitale liv. For mig at se er det bydende nødvendigt, hvis medieselskaberne skal kunne se ind i fremtiden med bare en lille smule sindsro. Og hvis man ikke lige vil gå den fulde mil, findes der, som Lars K. Jensen bl.a. beskriver, masser af ting, man kan gøre for at komme brugerne i møde.
Det er bare om at komme i gang.
