På den anden side af skolebænken

I dag fik jeg den glade besked om, at jeg skal tilbage på skolebænken. Altså ikke på den side, hvor de studerende sidder, men på den side, hvorfra der skal hældes på, lægges op til diskussion og i det hele taget øses ud til fælles bedste.

Yes, jeg skal ud og være gæsteunderviser. Jeg skal undervise 24 (vistnok) studerende på Journalisthøjskolen’s 7. semester i onlinejournalistik. En fantastisk spændende mulighed, som jeg glæder mig rigtig meget til at give mig i kast med.

Der er ingen tvivl om, at netop i disse år undergår journalistfaget nogle voldsomme forandringer med alle de nye muligheder, som de nye medier giver (og alle de kriser, som de gamle medier lider under). Så det er en vigtig tid at være på forkant og kunne se og forstå mulighederne for at udvikle journalistikkens og journalistens egen rolle i den samfundsorden.

Hvis jeg kan være med til at hjælpe med til at sikre denne forståelse og give nogle modet til at gå ud og tage ansvar for fag og egen skæbne efterfølgende, vil jeg være super glad.

You can leave a response, or trackback from your own site.

Leave a Reply