I forlængelse af mit seneste indlæg om fremtidens subjektivitet faldt jeg over Søren Storm Hansens glimrende indlæg om forskellen på journalister og modebloggere:
Journalister tror, at netværk er hemmelige telefonnumre. Erhvervsfolk tror, at netværk er tidligere studiekammarater. Embedsmænd tror, at netværk er loger.
De tror alle, at netværk er noget eksklusivt, man skal beskytte og skjule. Bloggere ved, at netværk er noget inklusivt, man skal give videre og åbne.
Jeg tror, han har ret. Det er stadigvæk skræmmende, så få journalister, der i bund og grund udviser en oprigtig interesse i at komme ud og møde mennesker udenfor deres egen kreds. Det burde være deres livsblod – helt på linie med at idenficere og formidle deres journalistik.
Hvorfor er det så sådan? Aner det ikke. Jeg sidder med en fornemmelse af, det måske har noget at gøre med, at en del journalister mere er det for deres egen skyld – fordi de selv og deres egoer elsker faget – end de er det for deres kunders vedkommende. Måske en lektion i ydmyghed udover det med at lære at netværke kunne være på sin plads?
