Kan man som borger begære staten konkurs?

It-ildsjælen og iværksætteren Martin Thorborg – kendt fra bl.a. Jubii.dk -  har forlængst revet teltpælene op fra Danmarks muld for i stedet at banke dem ned i Floridas sumpe i det sydlige USA. Men det gør ikke, at han er blevet tavs. Snarere tværtimod. Han observerer og kommenterer på begivenheder lige så meget som før. Og det er en fryd at følge den ufiltrerede strøm, der kommer fra hans hånd. Således også den seneste fra mikrobloggings-tjenesten Twitter, der virkelig fangede min nysgerrighed:

The state of California is so fucked that you get an IOU if you paid to much tax. No crisis…

Det tyder på, at staten Californien – verdens 5. største økonomi – ikke længere betaler alle sine regninger. Mens det vel næppe kan kaldes for en betalingsstandsning som sådan, er der dog visse kreditorer, der må kigge langt efter de penge, de har til gode: Borgerne.

Dermed åbnes der for et meget interessant spørgsmål: Kan man som borger begære staten konkurs? Når nu Skat herhjemme f.eks. kan indgive konkursbegæring mod en virksomhed, der ikke betaler sin skat eller moms, burde det modsatte vel også være tilfældet? Spørgsmålet er så naturligvis, om man får så meget ud af det i sidste ende. Måske er der virkelig entiteter, der er så store, komplekse og omfattende, at de er for store til at kunne gå ned?

You can leave a response, or trackback from your own site.

Leave a Reply