Der er én ting, der slår mig som værende rigtig interessant ved Pia Kjærsgaards ildebefindende: Hvad gør den øvrige partitop, når lederen pludselig må melde forfald?
Det er næppe nogen stor hemmelighed, at Dansk Folkeparti er et meget topstyret parti, hvor partiledelsens – og måske især partilederens – ord er lov. Pia Kjærsgaard fylder på godt og ondt meget i billedet, og derfor er det også klart, at det skaber nogle umiddelbare udfordringer, når hun så lige pludselig er væk fra skærmen.
Et spørgsmål, man nu nødvendigvis må stille sig selv, er: Er der en kronprins i det parti? Undskyld, at jeg jeg ikke inddrager det charmerende køn i mit spørgsmål, men jeg kan ikke umiddelbart få øje på en kvinde, der skulle være nær toppen – udover forkvinden selv, altså. Så tilbage til spørgsmålet: Har Kristian Thulesen Dahl eller Peter Skaarup det, der skal til for i en given situation at kunne tage over?
Der er ingen tvivl om, at de begge er kompetente politikere med stor indsigt og især pondus. Men ligesom ikke alle officerer ender som gode hærførere, er det i bedste fald et ubeskrevet blad, om disse to – eller bare én af dem – rent faktisk kan påtage sig en reel lederrolle – være en mandlig udgave af Pia – i det topstyrede parti?
Man kan selvfølgelig indvende, at spørgsmålet er uinteressant, fordi Pia Kjærsgaard har det fint igen og vil være tilbage om en uges tid. Men gårsdagens begivenheder viser, at ting kan ske – og at det er godt at have en plan klar.
Har Dansk Folkeparti det? Dagen i går gav ikke noget entydigt svar.
Jeg tror bestemt ikke det bliver “Jernkæben” aka. Peter Skaarup (ikke Straarup) der kommer til at over tage biksen efter Fru Kjærsgaard, men derimod “Duksedrengen” aka. Kristian Thulesen Dahl. Han har mere gammel-dame-tække, er mere inde i sagerne i de brede spørgsmål (og ikke bare om straffen skal sættes op for forbrydelse X og Y og Z og Æ og Ø og Å som Jernkæben gerne udtaler sig om) og virker generelt mere som den naturlige efterfølger med Søren Espersen og Skaarup som de to flanker.
Det gør det ikke til en blidere ondskabens akse, men det virker på mig som om det bliver den der træder i effekt, såfremt Kjærsgaard skulle gå hen og stille træskoene snarligt (hvilket et ildebefindende ikke nødvendigvis er en indikator på).
Tak for kommentaren. Og for at gøre mig opmærksom på typo’en, der havde indsneget sig (der må foregå et eller andet underbevidst i mit hoved, der forbinder de to Peter med hinanden…hhmmm
)
Jeg tror personligt ikke på Thulesen Dahl. Ganske vist er han enhver lilla-hårfarvet svigermors drøm, men jeg tror samtidig han er for elitær.
Den mand stinker af en, der roder rundt i maskinrummet blandt teknokrater og andet godtfolk i en radius af et par km. indenfor Slotsholmen i København. Han ligner langt fra en ‘folkelig’ mand. Og det duer ikke i et parti, der – udover et par andre ting – forsøger at tage patent på den danske folkesjæl.
Den er svær, ik? For ja, han er en smule for elitær, men tror bare den generation der farver deres hår lilla ser det som en dyd at han er en flittig ung mand, og derfor synes alt er godt.
For Skaarup er lige Jernkæbe nok, Espersen er lige sur nok på muhamedanerne, Kenneth Kristensen hører man ikke rigtigt noget til mere (var det noget racismeleg og Muhammed-tegning på en lejr der slog ham af pinden?) og sådan kunne man blive ved lige indtil man når ned til landsbytosserne som toppen ikke vil vedkende sig og smider ud til højre og venstre.
Så, det er i manglen af bedre at jeg nominerer Duksedrengen – ikke fordi jeg umiddelbart ser det som den bedste løsning, men den eneste.
Tjah, og det siger vel sådan set alt om arvefølgen i partiet – eller manglen på samme. Gad vide, om man i Dansk Folkeparti er lige så forsigtige med at få virkelig dygtige og folkelige personer ind i partiet, som man er med at holde landsbytosserne ude? Det hele virker en anelse for organiseret med hver M/K på sin plads – og ikke de store rokademuligheder.