Det er meget interessant at følge den debat, der lige nu foregår internt mellem Venstre og Konservative – men alligevel i fuld offentlighed – om størrelsen på fremtidens benzinpriser.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen slår til lyd for højere benzinpriser for at presse danskerne til mindre afhængighed af olie, mens de konservative på den anden fløj mener, at bilejere må holde nok for i forvejen. Personligt må jeg indrømme, at jeg mest er med statsministeren i det spørgsmål.
For mig at se er det vitalt, at vi mindsker vores afhængighed af olie. Dels er der forsyningsusikkerheden, som kan blive en udfordring, når vi engang når dertil, at vi ikke længere er selvforsynende med olien fra Nordsøen. Og dels er der hele klimaproblematikken, som vi er nødt til at tage alvorligt, hvad enten den kan synes diffus eller ej.
Jeg tror, at en højere pris på benzin vil føre til øget kreativitet. Jeg tror, at løsninger, vi – og især mange bilejere – har meget svært ved at forestille sig i dag, pludselig får ny aktualitet, fordi der skabes en markedsmulighed for dem.
Kollektiv transport f.eks. Hvem siger, at det kun skal være noget for det offentlige? Hvorfor kunne private, f.eks. taxa vognmænd, ikke også byde ind på dette marked med nye ruter der, hvor der pludselig bliver et marked for det, fordi ruter, der hidtil har været omsomste at køre, pludselig får muligheder, fordi folk ikke har råd til at køre i bil? Masser af muligheder.
Service erhverv hvor det pludselig kunne blive attraktivt at få sine dagligvarer bragt til døren igen i stedet for at tage bilen ned og fylde bagagerummet. En glimrende løsning, der oven i købet vil spare tid, og hvor jeg føler mig overbevist om, at det vil kunne gøres for en pris, der både giver mening for supermarkedet og for den enkelte forbrugers pengepung. Igen: Masser af muligheder.
Alt i alt tror jeg ikke, der er grund til at være så bekymrede. Danmark er en nation, der bryster sig af kreativitet. Jeg tror ret hurtigt, vi vil kunne finde løsninger på en meget højere benzinpris, end den vi har nu, hvis vi virkelig gjorde en indsats for det. Og jeg tror, vi ville blive gladere for det i længden. Faktisk tror jeg, at vi om nogle år vil skue tilbage og grine over, at vi overhovedet havde diskussionen og ikke bare gjorde det.
