Misforstå mig ret: Jeg er bestemt en svoren tilhænger demokrati. Det eneste spørgsmål, jeg bare stiller mig selv er, hvor langt vi kan strække demokratiet ud og stadig få et samfund, der fungerer?
Jeg kom til at tænke på det, da jeg læste om præsident Obama’s første Town Hall – borgermøde. Her var der mulighed for, at alle borgere i USA kunne gå ind på nettet og være med til at forme den føderale politik. Resultatet? En gruppe, der kæmper hårdt for legalisering af marijuane tog hele debatten som gidsel. Og sikrede dermed også, at man langt fra fik det ud af forsøget, som var intentionen bag.
Kan man overhovedet finde en måde, hvorpå man kan bruge nettets redskaber til at udbrede demokrati og give almindelige mennesker mere indflydelse på den praktiske politik i hverdagen? Eller skal vi for nemheds skyld blot fokusere på at bibeholde og styrke det repræsentative demokrati vi allerede kender med folkevalgte politikere, der i sidste ende tager beslutningerne for os og kun står til regnskab for selvsamme på valgdagen?

