Når man har travlt med at beskrive, hvor meget mediebosserne tager fejl i den måde, de disponerer på, får man – med rette – ofte skudt i skoene, at man jo bare selv kan komme med de modeller, der værker. Det er en god og effektiv måde at forsøge at kvæle en debat på, og den lykkes da også ind imellem.
Engang imellem sker det så, at der rent faktisk kommer nogle med nogle nye modeller. Eller i hvert fald bud på dem. Og som vel at mærke også fuldstændig på kornet rammer, hvor det er, det står grelt til, og hvad de dybereliggende strukturelle problemer er. Og selvom jeg ved, det er ved at være en rigtig gammel traver, vil jeg her endnu engang hive den fabelagtige strateg, Umair Haque frem.
Hvor han får det fra, ved jeg ikke. Men få formår som han virkelig at bore fingerspidsen i problematikken og komme op med radikale løsninger. I et slags mini-manifest omkring fremtiden for aviserne – eller måske snarere deres funktion i samfundet – kommer han, som andre før ham, frem til, at fremtiden ligger i nicherne. Men til modsætning fra andre argumenterer han også for, hvorfor det er sådan.
Hvordan emner fremfor artikler er vejen frem til viden og dermed værdi for kunderne. Hvordan provokationen har en rolle i forhold til at skabe samhørighed og relevans. Og – min personlige favorit – hvordan mindre, ikke mere, distribution i virkeligheden er en af de væsentligste nøgler til ny fremgang.
Hvis diverse mediebosser vælger at udfordre sig selv og kun må læse et indlæg for at blive det, må det være dette. Det vil være tid givet rigtig godt ud.
