Egentlig er det utroligt, at vi midt i en global finanskrise bliver ved med at skule med misundelse mod forsamlingen af verdensledere, erhvervspinger, finansbosser og andre notabiliteter, der hvert år samles i den schweiziske by Davos for at finde løsninger på fremtidens globale udfordringer – og bare hænge ud og blive set sammen med alle de rigtige.
Hvorfor? Fordi, som medieeksperten Jeff Jarvis (der iøvrigt selv er i Davos) siger det:
We are surrounded by the leaders who fucked it up: bankers, marketeers, regulators, and the press. They were in charge. That’s what Davos is: the people in charge. So who’s to say that we’re going to find the answers in Davos? Well, the people in Davos will. But I think the evidence is strong that the answer is not here.
Lad os rette lyttebøfferne et andet sted hen. Eller bedre endnu: Tage skeen i egen hånd og kigge på, hvad vi hver især som individer kan gøre for at ændre på tingenes tilstand via ændret adfærd.

