Som den opmærksomme læser vil vide, har jeg i et stykke tid kæmpet med at få opsagt mit avisabonnement hos Berlingske Tidende. Dag efter dag har jeg uden helt forsøgt at komme igennem, og forvirringen er bare blevet mere og mere total.
I dag havde Louise så fået nok. Ved morgenbordet bad hun om at få nummeret til Berlingske’s AbonnementsService, så hun kunne ringe og få sagen ordnet. Og som sagt, så gjort: Hun fik nummeret, og inden formiddagen var omme, havde hun fået hul igennem og standset abonnementet (for de havde selvfølgelig heller ikke registreret min opsigelse indsendt via deres webiste) – fast men bestemt.
Al magt til kvinderne. Louise sagde den anden dag, at hvis det var kvinder, der var ved magten verden over, ville den ikke være så fyldt med krig og ufred. Jeg er tilbøjelig til at give hende ret.

