Indrammer vi overhovedet diskussionen rigtigt, når vi diskuterer nye versus gamle medier? Forstår vi hinanden? Spiller vi overhovedet på samme bane?
Hvis man tager udgangspunkt i de gamle medier handler diskussionen ofte om, hvordan nye medier ikke kan overtage den rolle, de gamle medier (læs: aviserne) har spillet. Hver eneste gang, diskussionen kommer op, kan man være sikker på, at en eller anden medieboss forsøger at trumfe diskussionen ved at påpege, hvor essentiel en rolle i den daglige nyhedsstrøm dagbladene spiller.
Men hvem siger, at de nye overhovedet forsøger at erstatte de gamle? Er det ikke snarere et spørgsmål om, at de forsøger at tilføre noget til mediemarkedet, der ikke er der i dag? Eller som i hvert fald kan håndteres meget bedre?
Jeg hører ikke ret mange, der starter nye medier med det formål at vælte de gamle. Jeg hører slet ingen argumentere for, at de med et nyt medie kan overtage de gamles plads og skabe imperier, som dem, vi er vant til. Men jeg hører mange tale om, at de brænder for at komme ud og servicere et helt særligt behov eller en helt særlig niche. Prøve nye ting af. Have det sjovt med deres dag. Og – hvis de er heldige – måske ligefrem kunne leve fornuftigt af det.
Der er med andre ord ikke ret meget, der tyder på, at vi overhovedet taler samme sprog, når vi gamle og nye medier imellem diskuterer medieudviklingen. Og måske er det i virkeligheden værd at bruge lidt tid på at se, om vi rent faktisk kan komme ind på samme bane. For måske vi ligefrem kunne hjælpe hinanden? Og således alle sammen stå bedre i sidste ende? Hvem ved? Det er da et forsøg værd.
