Digitale medier, koncepter & livet som sådan Tørt personligt

Forretning er ret simpelt
gemt under Samfund den 02/07/2009 med ingen kommentarer - kan du lide det?

Det handler om at få flere penge i kassen, end man bruger. Hvor svært er det at forstå?

Jeg spørger, fordi jeg i går på Facebook var involveret i en ret heftig diskussion. Udgangspunktet var en hel del menneskers ærgrelse over, at både gourmet-restauranten Geranium og modevirksomheden Baum und Pferdgarten er blevet ofre for finanskrisen. Én ønskede finanskrisen hen, hvor peberet gror, så livet ikke ville blive taget af alle de gode initiativer. Og det var her, jeg fik lyst til at bryde ind.

For uanset hvor godt et initiativ er, er det ikke en forretning, før det kan løbe rundt og stå på egne ben. I min terminologi er en virksomhed, der er afhængig af massive kapitalindsprøjtninger for at forblive ‘in business’ ikke en forretning men mere et slags filantropisk hobbyprojekt, der forlader sig helt og fuldt på pengefolkenes nåde. Groft sagt måske men ikke desto mindre rigtigt. Geranium virker som sådan et projekt, mens det er mere tvivlsomt, hvad Baum und Pferdgarten er.

Uanset hvad så tager finanskrisen livet af mange virksomheder, som måske aldrig havde det store at stå imod med. Som var afhængig af den fundamentale uligevægtssituation, det er, når bøgernes underskud dækkes med en check fra enten en velgører eller fra nye investorer i form af en kapitaludvidelse. Og set med mine øjne er det egentlig godt.

Jeg tror ikke, der er noget i vejen for, at vi kommer tilbage til udgangspunktet og fokuserer på ting, der har virkelig værdi og som derfor også kan hente sin pris hjem næsten uanset konjunkturerne. For når virksomheder går ned, er det typisk også fordi efterspørgslen efter deres produkter enten ikke er stor nok eller bare slet ikke er der. Det er også ren forretnings-ABC og burde derfor også være simpelt. Så hvordan det kan blive ved med at komme bag på folk er mig en evindelig gåde.

Tags: økonomi, efterspørgsel, forretning, investorer, kapital, konjunkturer, konkurs, krise, principper, tab, værdi, velgører

Det er vel ikke forbudt at tænke selv?
gemt under Samfund den 01/07/2009 med ingen kommentarer - kan du lide det?

Hvor er det dog efterhånden ofte, man falder over historier om kunder, der føler sig snydt af deres bank til at foretage investeringer, der set i bagklogskabens ulideligt klare lys har vist sig at være ualmindeligt tåbelige. Der går næsten ikke en dag uden en ny historie.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at bankerne har haft alt for megen fart på og har haft en incitamentsstruktur fra bund til top, der gjorde, at spekulative produkter blev langet over disken til folk, der enten ikke havde brug for dem eller - værre endnu - aldrig burde have haft dem. Men når det er sagt, er det vel heller ikke forbudt at tænke selv?

Hvorfor er det, at danskere - eller alle andre nationaliteter for den sags skyld - tror på, at alle kan blive millionærer over night? At vi alle kan blive rige og leve i sus og dus til vores verdens ende, selvom vi har en indkomst, der slet slet ikke berettiger til det? Hvorfor er det, vi tror, at verden bare bliver rigere og rigere, og at der tilsyneladende altid vil være nogle, der vil være med til stort set bare at forære os penge?

Naturligvis er det trist, når nogle mister formuer. Men de skulle slet ikke have spillet til at begynde med. Jeg nægter at tro, at der er ret mange, der er blevet decideret snydt, hvor de virkelig har tænkt sig om og fået klokkeklare forsikringer for, at det var helt bundsolide, konservative investeringer, de foretog.

Nej, de mennesker, der foretog disse investeringer, vidste et eller andet sted i deres baghoveder godt, at de gamblede for at få et afkast - for at få del i den tilsyneladende grænseløse rigdom.

De tabte. Og må leve med tabet.

Tags: økonomi, gambling, investering, konsekvens, krise, privatøkonomi, stupidt, tab

Bombe under Skat?
gemt under Samfund den 01/07/2009 med ingen kommentarer - kan du lide det?

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har det svært med diverse hjælpepakker. For selvom jeg sagtens kan se det fornuftige i på den korte bane at gøre noget for at hjælpe virksomheder og enkeltpersoner, der af forskellige årsager er klemte af den økonomiske krise, er min frygt for de langsigtede konsekvenser for os allesammen større.

F.eks. skal penge, staten pumper ud i samfundet til forbrug, betales tilbage på et tidspunkt. Ergo ender vi alle med en regning. Det er logik for burhøns. Resultatet af det kan meget vel ende med at blive en væsentlig højere rente, som så igen vil straffe alle dem, der sidder med variable lån i dag, og som måske kun lige har til at dække de nuværende omkostning, og som derfor vil blive ramt ekstra hårdt, når renten stiger. Så det er den onde spiral.

Og så er der Skat. Skat der har givet virksomheder forlænget frist til at indbetale moms og skat for at hjælpe virksomhedernes likviditet. En nobel tanke. Men når den samlede kredit fra skattefars side er på 61,4 mia kroner, og der ikke er nogen garanti for, at virksomhederne rent faktisk kan betale, når kreditten udløber, kan jeg i hvert fald godt blive en anelse bange.

Hvorfor? Fordi det vi reelt set gør er, at vi skubber en kæmpe lort foran os. Og når man gør den slags, kommer der nyt snavs til bunken undervejs, så den samlede dynge bare bliver større og større. Og det er præcis derfor, der på mange måder er større ræson i at tage skraldet nu og tage de tab, der kommer, end at øge de fremtidige tab.

Om den tanke overhovedet har strejfet politikerne, skal jeg lade være usagt. Men når man begynder at gamble med skatteindtægterne, bør man være ekstra forsigtig og virkelig tænke sig om ikke bare én men mindst nogle ekstra gange. Også selvom man i sidste ende måske mest frygter for taburettens fremtid ved at træffe de nødvendige men hårde beslutninger.

Tags: økonomi, hjælpepakke, kollaps, kredit, krise, risiko, skat, tab

Kampagne for unaturlig fedme
gemt under Samfund den 01/07/2009 med ingen kommentarer - kan du lide det?

Dove fik for nogle år siden stor opmærksomhed med deres kampagne fokuseret omkring naturlig skønhed. Det var - i hvert fald for en stund - en måde at gøre op med det noget forskruede billede af hele skønhedsindustrien på.

Tænk hvis McDonalds gjorde det samme og viste nogle af de kunder, der rent faktisk ofte frekventerer en af kædens mange butikker? Hvor anderledes ‘in-your-face’-agtigt kunne det ikke lige blive?

Jeg kom til at tænke på det i dag, da jeg i Barcelona’s lufthavn brød et ellers helligt princip og købte mig en Big Mac som en slags dårlig undskyldning for aftensmad inden en lang flyvetur hjem. For nej, jeg spiser aldrig McDonald’s mad længere. Og det tog mig ikke to sekunder at minde mig selv om, hvorfor da jeg kiggede rundt og så dem, der sad omkring og hældte burgere i bæret. For nøj hvor er de store. Eller sagt lige ud: Smælder fede.

I denne tid hvor åbenhed og transparens ser ud til at være det nye sort i visse kredse, ville det være fedt, om McDonald’s turde kommunikere sandheden og være sig sin rolle i fedme-epidemien bevidst. Måske man ligefrem kunne bruge det til et stærkere push mod sundere alternativer, der stadig ville kunne drive profit i McDonald’s kasser? Bare en tanke.

Tags: åbenhed, dove, epidemi, fedme, mcdonalds, naturlig, reklame, skønhed, transparens

Først Joost, så brand channels
gemt under Fagligt den 01/07/2009 med ingen kommentarer - kan du lide det?

Joost, den meget hypede videotjeneste, har det rigtig skidt. Om Malik har på GigaOM nogle rigtig gode argumenter for, hvorfor det, der så ud til at skulle blive Skype-drengenes næste guldæg, indtil videre mere ligner et knust æg på varm asfalt.

Men det er i kommentarerne, man for alvor begynder at spekulere over grundene. Og en af dem, der dukker op igen og igen er manglen på ordentligt indhold. Som en af kommentar-skriverne ganske rigtigt pointerer, er der ganske enkelt ikke noget stort marked for andet end meget mainstream indhold.

Og det får mig så til at tænke på en anden ting, der bliver meget hype’t nu: Brand channels. Altså idéen om, at virksomheder skal have deres egne tv-kanaler på nettet, hvor de kan udgive deres eget indhold, som folk så kan sidde og se, når de vil.

Hvorfor tænker jeg på brand channels i samme åndedrag som Joost? Jo, fordi jeg sidder med en fornemmelse af, at brand channels kommer til at gå nøjagtig samme vej.

Jeg kan nemlig ikke se nogen grund til at beskæftige mig med Jyske Banks web-tv f.eks. I hvert fald ikke det om banken selv, hvilket de også har erkendt ved bl.a. at ville sende fra Skanderborg Festivalen for at skabe mere trafik til deres site. Nicher tænder bare ikke så meget. Carlsbergs Partofthegame.tv er vist heller ikke nogen overvældende succes endnu.

For mig at se er fidusen i brand channels indtil videre hos dem, der formår at sælge det ind til virksomhederne som værende noget uundværligt. Jeg tvivler på brand channels som noget selvstændig profitcenter hverken direkte eller indirekte, men jeg vil da meget gerne bevises forkert på den.

Tags: brand channels, joost, koncept, krise, nedtur, online, succes, tv, video, web-tv